Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
| Termin | Maj-juni 2022 |
| Institution | Aalborg City Gymnasium |
| Uddannelse | stx |
| Fag og niveau | hi, Niveau: A |
| Lærer(e) | Lasse Fuglsang Larsen (LF) |
| Hold | 2b hi |
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
| Forløb 1 (hi) | Vikingetiden |
| Forløb 2 (hi) | Kina - Fra Mao til i dag |
| Forløb 3 (hi) | Velfærd og oprør: Danmark 1945-1973 |
| Forløb 4 (hi) | Slaveri fra antikken til i dag |
| Forløb 5 (hi) | De store opdagelser |
| Forløb 6 (hi) | Enevælde, oplysning og revolution |
| Forløb 7 (hi) | I terrorens tidsalder |
| Forløb 8 (hi) | Det delte Tyskland |
| Titel | Vikingetiden |
| Materiale |
Ebbe Kühle "Danmarkshistorien i et globalt perspektiv" Gyldendal 2009. Side 33-47 Kristian Iversen "Danmarkshistorie - Mellem erindring og glemsel", Columbus 2014. Side 28-52 Mads Blom m.fl. "Vinkler på vikingetiden", Nationalmuseet 2013. Side 59-77, 89-90 Kilder: Abbo om belejringen af Paris. I Esben Harding Sørensen "Danmark i vinkingetiden", Gyldendal s. 113-114 H.C Andersen 1850 "I Danmark er jeg født" Uddrag fra artikel i Information 2013, "Jim Lyngvild en moderne viking" Uddrag af "Olaf Trygvesons mission" Fra Olaf Trygvesons saga kap. 68f. Heimskringla, bd 1., s. 258 Uddrag af forfatteren Th. Knudsens bog: ”Vikingemennesket, en beretning om Viljens Stordåd” (1940 Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke ca. 922 (uddrag) Dokumentar: "Historien om Danmark" DR, 2017 (afsnittet om vikingetiden) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Forløbet har fokuseret på specielt den begyndende statsdannelse i vikingetiden samt kristningen af Danmark. Desuden er der blevet arbejdet med vikingetiden ud fra en erindringshistorisk vinkel. Der er blandt andet blevet arbejdet med begrebet historiografi og historiebrug og hvordan vikingerne er blevet anvendt som symbol for danskhed gennem forskellige perioder i histoirien. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Gruppearbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning |
| Titel | Kina - Fra Mao til i dag |
| Materiale |
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020 s. 232-252 (herunder diverse kilder) En kort kronologi over Kinas historie. - J.P. Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne. Pantheon 2011, s. 206-7 Kina som civilisation og stat. - P. Nedergaard: Kina. Politik, økonomi og samfund. Systime 2015, s. 7-13 Den politiske udvikling og menneskerettighederne. H.B. Larsen m.fl.: Verden i nyeste tid, s. 140-144 Supplerende kildemateriale: - Folkets Dagblad 1958: Spurvejagt ("Det store spring fremad" 1958-1961) - En rødgardists beretning ("kulturrevolutionen" 1966-1969) - Folkets Dagblad den 26. juli 1989: Den officielle version af begivenhederne på Den Himmelske Fredsplads. - FN's Menneskerettighedserklæring af 1948 - Dokumentarfilm: "One Child Nation", Amazon Original, 2019 Prøveeksamenssæt: 1. ”Det Store Spring Fremad (uddrag)”, fra ”Kina – fra kejserdømme til kapitalisme”, kilde 28 fra bogens hjemmeside https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-28/ 2. ”Kulturrevolutionens korrekte kurs (uddrag)”, fra ”Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, kilde 32 fra bogens hjemmeside https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-32/ 3. To illustrationer af henholdsvis Mao og Deng Xiaoping, Fra Frederiksen, Peter ”Vores Verdenshistorie bind 3 s. 242 4. Kinas socialistiske modernisering, fra Frederiksen, Peter ”Vores Verdenshistorie bind 3” s. 248 5. Øjenvidneberetning af forløbet på Den himmelske fredsplads i 1989 (uddrag), fra H.K Gade ”Menneskerettighederne – Ideal eller ideologi?” s. 81-82 |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Forløbet har fokuseret på følgende spørgsmål: Hvad er konfucianisme (ca. 550-480 f.Kr.)? Hvad er forskellen på klassisk kinesisk tankegang og klassisk europæisk tankegang? Hvad var idéen bag og konsekvenserne af Det Store Spring Fremad 1958-1961? Hvad var idéen bag og konsekvenserne af Kulturrevolutionen 1966-1969? Hvordan skulle Kinas økonomi styres set ud fra hhv. Maos og Dengs synspunkter / idéer? Hvad er forskellen på en planøkonomi og en markedsøkonomi? Hvilke økonomiske og politiske mål kom til at præge Kina efter Mao-årene, dvs. efter 1978? Hvad er Kinas syn på Menneskerettigheder? Hvad var baggrunden for og konsekvenserne af oprøret på Den Himmelske Fredsplads i 1989? |
| Væsentligste arbejdsformer |
Projektarbejde Gruppearbejde Klasseundervisning Individuelt arbejde |
| Titel | Velfærd og oprør: Danmark 1945-1973 |
| Materiale |
Kühle, Ebbe: Danmark, Historie og Samfund, Gyldendal 1989, pp. 173-181 +190-194 +202-215 Kilder: Olsen, Ann Okkels: Når lyset bryder frem, Systime 1994: Tabeller s. 12+15 + Kilde 4, 14, 28, 67 Offentligt ansatte i perioden 1966-1980. (Danmarks Statistik, 2009) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Forløbet har haft fokus på den økonomisk udvikling i perioden og de heraf udledte forandrede livsvilkår som de kom til udtryk i form af eksempelvis ungdomsoprøret. En central pointe i forløbet har således været at undersøge hvordan den materielle udvikling i samfundet har betydning for den bevidsthedsmæssige udvikling. Klassen haar også skrevet deres DHO indenfor perioden. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde |
| Titel | Slaveri fra antikken til i dag |
| Materiale |
Grubb, Ulrick m.fl. "Overblik - Verdenshistorien i korte træk", Gyldendal 2005 side 33-44 (Romerriget), Thiedecke, Johnny "Slaveri fra oldtid til nutid" side 6 (hvad er slaveri? - En introduktion) Sammesteds: Side 8, 12-14: Det Gamle og Nye testamente om slaver. Sammesteds: side 44-51, 52-53 (tekst 39, 40, og 42). Slaveri i Romerriget. Sammesteds: Side 77-80, 81-84, 90 (tekst 55, 63): Den transatlantiske slavehandel og slaveriet i Den nye verden. Sammesteds: 119-123 (tekst 69, 70, 72, 73): Argumenter for og imod slaveri. Sammesteds: Side 132-133 (tekst 83): Slaveri og økonomi Sammesteds: Side 155-156: Det historiske slaveris afvikling Sammesteds: Side 163-165: Slaveri i nutiden. Sammeteds side 170-178, (Tekst 98, 99, 100 og 101) Thiedecke, Johnny "Døden som underholdning - historien om gladiatorerne", Pantheon s. 57-62 Carlsen, Jesper "Romerriget", 1. oplag, Systime 2002, s. 66-67 og 70-72 Dokumentar: Racismens historie (1:3) BBC 2007 Dokumentar: Danmarks tabte paradis - De Vestindiske Øer" Artikel: Debat: "SLAVERI: "En undskyldning for slaveriet giver mening" Politiken 9. januar 2017 Artikel: Kronik: KRONIK: "Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn", 12. januar 2017 |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Forløbet har undersøgt slaveriet i tre historiske perioder. Slaveri i antikken (romerriget), den transatlantiske slavehandel og slaveri i nutiden. Forløbet har i den forbindelse fokuseret på følgende: - Hvad er slaveri? - en smal og bred definition - Hvordan har man argumenteret for (og imod) slaveriet i de forskellige perioder? - Hvilken betydning har slaveriet haft for de forskellige samfund - Er nutidens slaver rejsende i sex eller er de uskyldige ofre for kyniske menneskehandleres økonomiske interesser? Fokus på nutidens slaveri har således fokuseret på kvindehandel. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Projektarbejde Pararbejde Individuelt arbejde Foredrag. Gruppearbejde Klasseundervisning |
| Titel | De store opdagelser |
| Materiale |
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 14-60 (herunder diverse kilder) Grubb, U. o. a.: Overblik, Gyldendal 2005. Kapitel 6. Om renæssancen Carstensen og Olsen: Middelalderliv, Gyldendal 1986 s. 7-13, 21, 24-25 Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie (Columbus) s. 130-135. Om naturgrundlaget og historie - herunder økohistorie. The Columbian exchange: https://en.wikipedia.org/wiki/Columbian_exchange Artikel: "De amerikanske folkemord", Politiken den 03.08.2012 https://www.youtube.com/watch?v=Vufba_ZcoR0 Yderligere kilder: Lars Peter Visti Hansen: Korstogene - Idé og virkelighed (Systime 2004), "Pave Urban IIs tale i Clermont" s. 55-56 Essinger og Grubb: Amerika, Amerika. To verdner (Munksgaard 1998), "Columbus' brev til den spanske konge og dronning med gode råd om hvordan man bør koloniserer de indiske lande, 1494 Holten: Fra kolonistyre til afhængighed (Gyldendal 2002) "Bernardino de Sahagün - Aztekernes beretning om europæernes indtog i Tenochtitlan" |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Forløbet har handlet om de store opdagelser. Hvad var motiver og forudsætninger for opdagelserne? Hvordan forløb kulturmødet mellem spanierne og den indfødte befolkning i Amerika herunder spaniernes syn på de indfødte. Den spanske erobring af Aztekerriget. Hvad var konsekvenserne af koloniseringen af Amerika? Opdagelserne som udtryk for den tidlige globalisering og hvilken betydning de nye kolonier fik i form af trekantshandel og den tidlige industrialisering. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Projektarbejde |
| Titel | Enevælde, oplysning og revolution |
| Materiale |
Demokratikanon, Undervisningsministeriet 2008, s. 28-29 + 32-35 Adriansen, Inge o. a.: Fokus 2, Gyldendal, s. 34-46, 61-75 (Om oplysningstiden samt den franske revolution) Mikkel Thorup. Modoplysningen. Fra "1700-tallet sort på hvidt", s. 4-7 Forelæsning om modoplysningen: https://vimeo.com/38361214 Dokumentarfilm: "Historien om Danmark - Enevælde og oplysning" (DR 2017) Kilder: - "Konge af Guds nåde - Den danske kongelov (uddrag)" Fra Johnny Thiedecke "Magtens ansigter" - "Klager over Enevælden i Frankrig" - "Den franske forfatning af 1791" fra Inge Adriensen m.fl. Fokus 2. s. 79-80 - Søren Krarup "Nej til utopien" fra K.B Danielsen En bedre verden (Gyldendal 2013) s. 25 - "John Locke: Om styreformen" fra Jørgen Olsen "Oplysningstiden - Da det moderne tog form", Systime 2008, s. 85-87 |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Fokus har været på: Enevældens (primært den franske) opbygning og ideologi sat i forhold til den oplyste enevælde. Oplysningstidens idealer med fokus på John Locke, Montesquieu, Rousseau samt Adam Smith. Den franske revolution og hvordan oplysningstidens idealer afspejles i disse. Modoplysningen som kritik af oplysningstiden. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde |
| Titel | I terrorens tidsalder |
| Materiale |
Henrik Bonne Larsen m.fl. "Verden i nyeste tid" 3. udgave Systime(2013) s. 7-14 Olaf Søndberg "Danmark i krig" s. 144-157 Birthe Hansen, "Terrorisme på tværs" s. 26-32, 83-91, 108-115 Film: "Armadillo", Det Danske Filminstitut 2010 Film: "Krigskampagnen", Det Danske Filminstitut 2013 Film: "Krigerne fra Nord", Det danske filminstitut 2014 Uddrag af Dr.dk's tema om Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød: https://www.dr.dk/undervisning/samfundsfag/civilisationernes-sammenstoed Kilder: Anna Okkels Olsen og Søren Mørch "USA's nye verdensorden - krigen mod Saddam Hussein Al-Quada og Taleban", - Tekst 13 s. 147 ("Flykaprernes efterladte brev") - Tekst 15 s. 254-255 ("Ikke civilisationernes kamp - endnu" af Samuel Huntington) - Tekst 16 s. 255-257 ("Der er kun én civilisation" af Francis Fukuyama) "George W. Bush tale i forbindelse med invasionen af Irak" Berlingske.dk 18.03.2003 Tale af Osama Bin Laden 2003 (uddrag). Dr.dk den 12.02.2003 Uddrag af Anders Breiviks manifest Artikel: Kristeligt-dagblad.dk "Terror får os til at afgive frihed for sikkerhed, men er det prisen værd?" |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Forløbet har fokuseret på følgende: Den nye verdensorden efter Berlinmurens fald i 1989. Den nye verdensorden er blevet diskuteret i sammenhæng med Samuel Huntingtons og Francis Fukuyamas teorier om henholdsvis civilisationernes sammenstød og historiens afslutning. Terrorisme i forlængelse af terrorangrebet den 11. september er ligeledes blevet undersøgt herunder Danmarks rolle i krigene i Irak og Afghanistan. Forløbet har også undersøgt, hvordan man kan definere terroisme, forskellige former for terrorisme, årsagsforklaringer på terrorisme samt terrorbekæmpelse og forholdet mellem sikkerhed kontra frihedsrettigheder og forskellen på en terrorist og en frihedskæmper. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Foredrag. Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning |
| Titel | Det delte Tyskland |
| Materiale |
Klos, Michael: Tyskland 1871-2000 2. udgave(Gyldendal 2003) s. 96-150 Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020 s. 215-230 Kühle, Ebbe: Hvorfra, Hvorhen, Hvorfor(Gyldendal 2004) s. 215-227 Video om blokaden af Berlin: https://www.youtube.com/watch?v=w_ohOJFJtJI Video om Berlinmuren: https://videnskab.dk/kultur-samfund/berlinmurens-historie-er-stadig-relevant-i-dag-30-aar-efter-dens-fald Artikel: "Europa er vågnet til en ny, krigerisk virkelighed - og et helt nyt Tyskland" 27. februar 2022 Information.dk Artikel: "’De andres liv’ – en historie om overvågning i 80’ernes DDR, der trækker tråde til nutiden" 31. august 2019, Videnskab.dk Kilde: "Kritik og selvkritik på partiskolen, 10. november 1949" Fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-3/ Film: De andres liv(2006) |
| Omfang | 20,83 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Forløbet har fokuseret på det delte Tyskland under Den Kolde Krig. Fra delingen af Tyskland efter 2. verdenskrig til Berlinmurens fald i 1989 og østblokkens efterfølgende sammenbrud. Fokus har blandt andet været på: - Delingen af Tyskland efter 2. verdenskrig mellem USA, Frankrig England og Sovjetunionen - Tysklandsspørgsmålet som en del af konflikten mellem Øst og Vest under Den Kolde Krig - Opførslen af Berlinmuren. - Samfundet i henholdsvis Østtyskland og Vesttyskland herunder både de forskellige politiske systemer og befolknigernes liv. Fokus har spevielt været på livet i Østtyskland under kommunismen herunder den rolle som STASI spillede i det overvågningssamfund som DDR var. - Overvågningen i DDR er perspektiveret til overvågningen i vores samfund i dag. Eksempelvis gennem internettet. - Berlinmurens fald og årsagerne hertil. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Pararbejde Klasseundervisning Individuelt arbejde Gruppearbejde |