Titel | 8. Demokrati i tværhistorisk perspektiv |
Materiale |
INDLEDNING: AKTUALISERING AF TEMAET: Artikel: Tilbage til demokratiet: https://atlasmag.dk/samfund/tilbage-til-demokratiet Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati (50 min.) Foredrag: Det demokratiske klasseværelse (20 min.) KOMPENDIUM: ANTIKKEN MED FOKUS PÅ KLASSISK TID CA. 500-400 F. KR. A. Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet: Begrebshistorie, side 3-6 Sammesteds: Athen: Demokratiet bliver til, side 7-15 P. Birk Nielsen: Torv og Tempel: Processen mod Sokrates, side 56-60 M. H. Hansen: Demokratiets historie fra oldtid til nutid: Filosoffernes kritik af demokratiet, s. 28-30: Platon OPLYSNINGSTIDEN CA. 1650-1800 A. Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet: Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes, s. 16-29 I DAG A: Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet: Demokratiet genopfindes på ny? s. 31-33 Mogens Herman Hansen: Er det moderne demokrati demokratisk? s. 40-45 Vigtige begreber om demokrati s.46-51 Dokumentar: Sandheden om det Athenske demokrati 1 (50 min.) Det demokratiske klasseværelse (20 min.) Prøveeksamen: Bilag: 1. Perikles’ gravtale over de faldne. Fra: U.Grubb: Magt og mennesker s.47 2. Billede: Billede af Perikles gravtale: Perikles taler til athenerne 3. Den gamle Oligark. Demokratiet som skræmmebillede. Fra: P.B. Nielsen: Torv og tempel, s.75 4. Aristoteles opdeling af antikkens styreformer. Fra: Mogens H. Hansen: Demokratiets his. s.31 5. Montesquieus magtdeling. Fra: J. Thiedecke: Magtens ansigter s.86 6. Atlas. Feature den 17.11. 2017: Tilbage til demokratiet. |
Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
Beskrivelse |
Hvad er begrebshistorie - med begrebet demokrati som eksempel? Hvorfor er begrebet demokarti et konflikt-fyldt begreb / ideal? ("jeg" vs. "vi"). Hvad kendetegner det athenske demokrati - hvem er folket? Hvem er regenterne? Hvad kendetegner de toneangivende filosoffers kritik af demokratiet (Sokrates, Aristotels og Platon)? Hvilke demokratityper diskuteres? Demokartiet genopdages i Oplysningstiden - hvad betyder det? Hvilke idéer præger oplysningstiden og hvordan sætter de sig spor i USA (1776) og Frankrig (1989) Hvordan nyfortolker oplysningstiden grækernes begreb om demokrati? Hvordan har oplysningstidens ídéer om demokrati sat sig spor i den danske grundlov fra 1849? Hvilke forskelle / ligheder kan der opregnes mellem det græske og nutidens danske demokrati? Hvilke udfordringer står nutidens demokratiske idealer overfor? Kan det athenske demokrati være en inspiration for nutidens diskussioner af demokratiet? |
Væsentligste arbejdsformer |