Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
| Termin | Maj-juni 2021 2106 |
| Institution | Aalborg City Gymnasium |
| Uddannelse | stx |
| Fag og niveau | hi, Niveau: A |
| Lærer(e) | Christian Nørgaard (CN) |
| Hold | 2s hi |
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
| Forløb 1 (hi) | 1. Danmark og "Krigen mod terror" |
| Forløb 2 (hi) | 2. Fra antikken til middelalderen år ca. 500 f.Kr. til år ca. 1450 e.Kr. |
| Forløb 3 (hi) | 3. Velfærd og oprør ca. 1960-1975. I anledning af DHO |
| Forløb 4 (hi) | 4. På sporet af oplysningstiden ca. 1650-1800 |
| Forløb 5 (hi) | 5. Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger |
| Forløb 6 (hi) | 6. Fællesskab og forbrydelse. Nazisternes opgør med idéerne fra oplysningstiden |
| Forløb 7 (hi) | 7. Kina ca. 1945-1989: Fra Mao til Deng og Oprøret på Den Himmelske Fredsplads |
| Forløb 8 (hi) | 8. Demokrati i tværhistorisk perspektiv |
| Titel | 1. Danmark og "Krigen mod terror" |
| Materiale |
Kompendium / Fremstillinger: H.B. Larsen m.fl.: Verden i nyeste tid. Systime 2003, s. 8-13: Den nye verdensorden O. Søndberg: Danmark i krig. Systime 2012, s.144-157: Krigen mod terror H. Branner: I krig igen, side 77, 90: Hvem er Taleban? Sårede / omkomne danske soldater B. Hansen m.fl.: Terrorisme på tværs, s.26-32: Hvad er terrorisme? Sammesteds: Forklaringer på terrorisme, s.83-91 Sammesteds: Anti-terror politik, s.108-115 Supplerende materiale: TV-debat mellem Jonni Hansen (nazist) og Per Stig Møller (Kons.) - Terror? - Skal nazisterne forbydes? A. Hassing og C. Vollmond: Fra fortid til historie. Columbus 2014, s.10-14: Hvad bruger vi fortid til? Sammesteds, s. 28-37: Introduktion til historisk metode og forskellige tilgange til historiefaget S. Huntington: Ikke civilisationernes kamp - endnu, 22.09. 2001 F. Fukuyama: Der er kun én civilisation 23.11. 2001 Flykaprernes efter ladte brev (3. fase). Uddrag af Anders Behring Breiviks såkaldte manifest Kildekritisk øvelser / test. Berlingske Tidende den 26.03. 2003: Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? Berlingske Tidende den 21.05. 2003: Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme Dokumentar: Armadillo (50 min.) Om at føre krig uden fronter og indføre demokrati i "middelalderen" Dokumentar: Victors hellige krig (50 min.) Om at blive radikaliseret Prøveeksamen (ikke udleveret). Osama bin Laden udtaler sig den 07.10. 2001. Fra: A.O. Olsen m.fl. USA's nye verdensorden s.257 Flykaprernes efter ladte brev (3. fase). Sammesteds s. 247 Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød 1993 Anders Fogh Rasmussen: Hvad kan det nytte. Fra aviskronik den 26.03. 2003 M. Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2002) Hvorfor bliver en ung mand terrorist? Fra: Information den 08.09. 2007 Anti-terrorlovgivning: Logningsbekendtgørelsen af 15.09. 2007 |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Kernestof: Murens fald, ideologiernes kamp, Danmarks internationale placering Fokus: Hvordan defineres terror og fundamentalisme? Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem analystiske og politiske definitioner på terror? Hvorfor blev USA udsat for terrorangreb den 11.09. 2001? Hvordan fortolker Francis Fukuyama hhv. Samuel P. Huntington den nye verdensorden efter 1989/91? Hvordan fortolker Francis Fukuyama hhv. Samuel P. Huntington den nye verdensorden efter 2001? Hvilke holdninger (A. Fogh vs. M. Lykketoft) kom til at præge debatten omkring Danmarks deltagelse i krigen i Irak 2003? Hvilke forklaringer kan der gives på terrorisme / på radikalisering? Hvordan kan terroren bekæmpes – herunder hvilke dilemmaer repræsenterer kampen mod terror? Hvad er Muhammed-krisen - herunder hvilke dilemmaer repræsenterer krisen i forhold til sikkerhed og ytringsfrihed? |
| Væsentligste arbejdsformer |
Klasseundervisning Gruppearbejde |
| Titel | 2. Fra antikken til middelalderen år ca. 500 f.Kr. til år ca. 1450 e.Kr. |
| Materiale |
Kopmendium / fremstillinger: ROMERRIGET ÅR CA. 500 f.Kr. – 500 e..K.. Fra: K. Jeppesen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof 2015 1. Romerrigets begyndelse og slutning s.7-11 2. Rom erobrer den italienske halvø s.12-17 3. Om slægt moral og religion s.80-90 4. Weekendavisen 16.10. 1998: Sex på væggene s.1-8 5. Om slaver og gladiatorer s.96-103 J. Thiedecke: Døden som underholsning. Pantheon 2016, s.55: Cicero om gladiatorer Sammesteds s. 57-62: En historikers forklaring på den romerske mentalitet bag gladiatorkampene Sammesteds s. 63-64: Hvorfor har mennekser brug for underholdning af dødelig art? - Forsøg på en psykologisk forklaring MIDDELALDEREN ÅR CA. 500-1450 P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2010, s.111-113: Middelalderen Kim Beck Danielsen m.fl.: En bedre verden. Gyldendal 2004, s.57-65: Middelalderen Paulus om Ægteskab (Udddrag af Korintherbrevet) Paulus om kvinder (Uddrag af Korintherbrevet) Syndefaldsmyten (og Xander) Foredrag om opbygningen af det feudale samfund: https://www.youtube.com/watch?v=v-vTonR8jyc https://www.youtube.com/watch?v=v-vTonR8jyc DVD: Rosens Navn (1986) med indtroduktion til filmen og klosterliv (herunder: Benediktinerreglen fra ca. 540). PRØVEEKSAMEN (ikke udleveret) 1: Seneca: Om slaveri 2: Med Petronius til gladiatorshow 3: Vægmaleri fra privatbolig i Pompei 4: Paulus om Ægteskab 5: Renæssanceportræt ca. 1450 6: Galileo Galilei: Brev til Kepler 7: Jan Lindhardt: Renæssancen og vor tid |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
ROMERRIGET ÅR CA. 500 F.KR. - 500 E.KR. Hvilke kildemæssige / metodiske problemer kendetegner vores viden om Romerriget? Hvad ligger der i begrebet kulturelle konstruktioner? - og hvilke metodiske problemer giver begrebet anledning til at overveje? Hvad var romernes holdning til slaver, død, sex og ægteskab? Hvad var hovedindholdet i det romerske moralbegreb dignitas. MIDDELALDEREN ÅR CA. 500-1450 Hvad betyder periodebetegnelsen "middelalderen"? Hvilke kildemæssige / metodiske problemer kendetegner vores viden om middelalderen? Hvordan var det feudale samfund opgygget ("En anden mands mand")? Kirkefaderen / teolog Augustin: Hvad kendetegnede "Gudsstaten" / den katolske kirkes magtmonopol ("Nøglemagten" og "Syndefaldsmyten")? Biskop Adalbert af Laon: Hvordan var stændersamfundet opbygget ("Guds Hus")? Abbeden Benedikt af Nursia: Hvilke regler gælder livet i et kloster ( "Vita Apostolica")? Hvad handlede investiturstriden om - kort fortalt? Hvorved adskiller det antikke tankeunivers sig fra det middelalderlige tankeunivers (mentalitet)? Hvorfor mon mennesker har brug for underholdning af dødelig art (f.eks. PC-spil)? Nb: Det er den tætte forbindelse mellem kirke og samfund, der adskiller middelalderen fra andre historiske perioder. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Klasseundervisning Individuelt arbejde Virtuelt arbejde |
| Titel | 3. Velfærd og oprør ca. 1960-1975. I anledning af DHO |
| Materiale |
Kompendium / Fremstillinger: Fakta Link: Ungdomsoprøret 1968, s. 1-10 L. Schou m.fl.: Danmark i verden, s.157-179: Gør gode tider bedre. Supplerende kildemateriale: 1. C. Friisberg: Kilder til det ny Danmark, Munksgaard 1993, s.121-123: For første gang er forudsætningerne for et godt samfund til sted, 1972 2. Sammesteds: s. 123-125: Forandringer måtte forekomme rimelige. Uddrag af Erik Ninn-Hansens bog "Syv år for VKR", 1974 3. Sammesteds s. 125-127: Vi vil ikke være mænd, vi vil være frie. Uddrag af Rødstrømper 1970 4. N.E. Hansen: Gør gode tider bedre. Columbus 2002, s. 49-50: Kan De gå, stå og sidde smukt 1961("Svalehalestillingen") 5. J. Wolter: Danmarkshistorisk grundbog, Det ny Forlag 2015, s. 255-6: Interview med Mogens Glistrup om det nystiftede fremskridtspartis mål, 1972 6. E. Foged m.fl.: Danmark i opbrud, Gyldendal 1994, s.67-70: Et spark i røven, 1977 Studenteroprør: Finn Ejnar Madsen erobrer talerstolen på Kbh. Universitet i 1968 https://www.youtube.com/watch?v=E4r6vj0EMwc Historiker Søren Hein fortæller om billedpornoens frigivelse og betydning heraf: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fri-porno-frigivelsen-af-billedpornoen-i-danmark-i-1969/ Diverse TV-klip fra 1960-erne og 1970-erne. Diverse musik-klip fra 1960-erne og 1970-erne |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
UNGDOMSOPRØRET 1968 Hvorfor er det et metodisk problem at tale om ungdomsoprøret i 1968 i ental og datere oprøret til 1968? Hvad var baggrunden for / drivkræfterne bag ungdomsoprøret? Hvad var baggrunden for / drivkræfterne bag kvindebevægelsen? Hvordan kom oprøret til udtryk i de unges aktiviteter? (udenomsparlamentatiske aktiviteter) Hvad kom der ud af ungdomsoprøret? VÆLGEROPRØRET 1973 Hvad var baggrunden for vælgeroprøret / jordskredsvalget i 1973? Hvordan kom vælgeroprøret til udtryk (parlamentarisk aktivitet)? Hvad kom der ud af vælgeroprøret? |
| Væsentligste arbejdsformer |
Gruppearbejde Virtuelt arbejde Klasseundervisning |
| Titel | 4. På sporet af oplysningstiden ca. 1650-1800 |
| Materiale |
H. Wagner: På sporet af oplysningstiden. Lindehardt og Ringhof, 2020, s. 8-121 (minus s.25, 35, 44-45, 47, 57, 65-67, 76-77, 86-89, 98-101, ) Supplerende materiale: Brødremenigheden i Chritiansfeld (En lidenskabelig tro: Kærlighed til Gud) https://www.youtube.com/watch?v=Hle-envQn_g&feature=youtu.be MODOPLYSNINGEN Mikkel Thorup: Modoplysningen. Fra 1700-tallet sort på hvidt, side 4-7 Søren Krarup: Nej til utopien. Fra K.B. Danielsen m.fl.: En bedre verden s.25-26 Lys forude? – Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup. I. Adriansen: Fra oplysningstid til imperialisme, side 55-56 Oplysningstiden til debat: Interview med Søren Krarup: Menneskerettighederne er religion: https://www.youtube.com/watch?v=ZZZooS9z2js Prøveeksamen: Kildemateriale: 1) Kongeloven 1665 – i uddrag. (Fra: B. Hansen m.fl.: Danmark i tusind år s.119) 2) I. Kant: Til den evige fred (Fra: K.B. Danielsen m.fl.: En bedre verden s.110-111) 3) T. Jefferson: Argumenter for religionsfrihed (Fra: K.B. Danielsen m.fl.: En bedre verden s.106) 4) S. Montesquieu: Uddrag af ”Lovenes Ånd”. (Fra: J. Thiedecke: Magtens ansigter. Pantheon s.86) 5) J.O. de La Mettrie: Om Lykken eller det højeste gode (Fra: H. Wagner: På sporet af oplysningstiden s.56-7) 6) Uddrag af den danske grundlov 1849 (Fra: B. Hansen m.fl.: Danmark i tusind år s.170-171) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Hvad kendetegner oplysningstiden? Hvordan ændrede menneskets forhold til religion under oplysningstiden (deismen)? Hvad kendetegner enevældes stændersamfund (privilegiesamfund)? Hvordan kan man sige, at oplysningstænkningen (E.Kant, F.Voltaire, J.Locke, A.Smith, S. Montesquieu m.fl. ) var et opgør med enevælden som styreform og stændersamfundet som social orden? Hvordan påvirkede oplysningstiden krop og ligestilling mellem kønnene? Hvad var årsagerne til den franske revolution? Hvordan forbinder den franske revolution sig med utopi og undertrykkelse? Hvordan har oplysningstiden sat sig spor i vor nutid (f.eks. Den danske Grundlov, Gymnasieloven, Menneskrettighederne fra 1948 osv.)? Hvad er modoplysningen og hvilken rolle spiller modoplysningen i vor nutid? |
| Væsentligste arbejdsformer |
| Titel | 5. Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger |
| Materiale |
Kompendium: Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger? Fra: K. Iversen og U. Nedergaard Pedersen: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel. Columbus 2020, side 63-76, 78-89. Danskere på Guldkysten. Fra M.H. Munk: Afrikas historie. Møde mellem sorte og hvide. Systime 2016, side 32-37, 41-43 Supplerende materiale: Dokumentar: Danmarks tabte paradis - De Vestindiske Øer. Historien om dansk slavehandel. DR2 - 2017 (60 min.) Hvordan bør moderne historikere skrive om vores kolonialisme i Dansk Vestindien? DR2 - 2017 (15 min.) Slavenation Danmark 1. DR2 - 2017 (30 min.) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Hvorfor ville Danmark have handelspladser på den afrikanske vestkyst? Hvad ligger der i begreberne: national stat, konglomeratstat, merkantilisme, trekantshandel, racisme, grundfortælling, imperialisme, slavegjort m.v. Hvad var danskernes syn på de sorte? Hvad ligger der i udtrykket "den uskyldige kolonialisme" Hvad gik "Forodrningen om Neger-handlen 1792" ud på? Hvorfor blev slaveriet på de Dansk Vestindien ophævet i 1848? Hvorfor belv øerne solgt i 1917? Den franske menneskerettighedserklæring fra 1789 fastslår: "Menneskene fødes og forbliver lige i rettigheder". Hvad menes med "menneskene"? Fortidsbearbejdning Hvad ligger der i begreberne: Overgangsretfærdighed, den reparerende ret, angerpolitik, den angrende stat? Skal Danmark sige undskyld, herunder spørgsmålet om definitionen af hhv. gerningsmand og offer? (bred ... smal definition) |
| Væsentligste arbejdsformer |
| Titel | 6. Fællesskab og forbrydelse. Nazisternes opgør med idéerne fra oplysningstiden |
| Materiale |
KOMPENDIUM: Den totalitære stat: Opgøret med idéen om demokrati som styreform P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, s. 234-243: Nazisternes vej til magten P. Frederiksen: Det tredje Rige. s.55: Det økonomiske liv (efter magtovertagelsen). Sammesteds s. 75-79: Jødeforfølgelse, 1933-39 Sammesteds s. 109-111: Holocaust, 1942-1945 (Udlev. som selvst. kopi) P. Andersen: "Almindelige mænd". Reservepolitibataljon 101, s.143-145 Statistik / tabeller vedrørende den økonomiske og politiske udvikling i Tyskland ca. 1925-1935 Kilder: A. Hitler: Førerprincippet A. Hitler: Kampen mellem racerne Rigsdagsbrandforordningen af 28.02. 1933 Bemyndigelsesloven af 24.03. 1933 Uddrag af forhandlingsprotokol fra mødet i Wannsee 20.01. 1942: "Den endelige løsning på jødespørgsmålet" Uddrag af hemmeligstemplet Rigssag vedr. ænderinger i spcialkøretøjer 05.06.1942 Diverse billedmateriale TV: Nat og Tåge (31 min.) Lydighedens dilemma (40 min.) Massehenrettelse ved Indsatsgrupper (1 min.) Prøveeksamen (er udleveret og afprøvet) Bilag: 1: Versailles-traktatens hoved-bestemmelser vedrørende Tyskland (fra C. Syskind m.fl. Det 20. årh.) 2: Postkort med tegning. (Fra www) 3: Statistik: Arbejdsløshed og industriproduktion (Fra P. Frederiksen: Fællesskab og forbrydelse 2001) 4: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (Fra: T. Schmidt: Nazisme og nynazisme s. 60) 5: Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, den 12. juli 1941 (Fra www.) 6: Hitlers villige drabsmænd – ganske almindelige tyskere (Fra www.) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Kernestof: National identitet, ideologiernes kamp Nazismen var på mange måder et opgør med idéerne fra oplysningtiden: Opgøret med idéen om demokrati som styreform (Weimar-republikken erstattes af Fører-princippet) Opgøret med idéen om at alle mennesker er født frie og lige (idéen om lighed erstattes af påstanden om højrerestående og laverestående racer.) Ensretningen: Individet erstattes af massemennesket (Idéen om det frie menneske erstatttes af en påtvunget "identitet" i form af nazistisk socialisering (i ungdomsorganisationer, i skole og uddannelse). Fokus: Hvilke forklaringer kan der gives på, at nazisterne kom til magten i 1933? Hvad er racisme? Hvad er Eugenik? Hvad var hovedindholdet i den nazistiske ideologi? (Organismeteorien) Hvordan fandt denne ideologi udtryk i raceteori, styreform og propaganda? Hvilke midler blev taget i brug i forfølgelsen af jøderne (forfølgelsens fire faser) Hvilke midler tog nazisterne i brug med sigte på skabe ensretning? (Det totalitære samfund). Hvordan brugte nazisterne sproget som magtmiddel (eufemismer). Hvilke socialpsykologiske (Browning) og kulturelle (Goldhagen) forklaringer kan der gives på, at mange "almindelige" tyskere ikke sagde fra over for nazisternes handlinger (konformitetsforklaringen over for den ideologiske forklaring)? Aktuelt perspektiv (med Milgrams eksperiment): Kan vi alle - "almindelige mennesker" - blive bødler / massemordere? |
| Væsentligste arbejdsformer |
| Titel | 7. Kina ca. 1945-1989: Fra Mao til Deng og Oprøret på Den Himmelske Fredsplads |
| Materiale |
Kompendium: P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, side 234-252: Rød stjerne over Kina & Grundlæggelsen af det moderne Kina H.B. Larsen m.fl.: Verden i nyeste tid, side 140-145: Den politiske udvikling & Menneskerettighederne Folkerepublikken Kina 1949-1977. - P. Nedergaard: Kina. Politik, økonomi og samfund. Systime 2015, s. 10-12: Kinesiske idésystmer: Konfucianisme og Klassisk kinesisk tankegang og klassiske europæisk tankegang Dokumentar: Kina - kaos 1 og 2 te - selskab Bilag 1: Mao Zedong om ”Demokratisk centralisme” Bilag 2: Hungersnød Bilag 3: En rødgardists beretning Bilag 4: Åben erklæring om sultestrejke Bilag 5: Menneskerettigheder I Kina. November 1991, Beijing Bilag 6: Tabel: Kina strammer grebet. Kinas myndigheder jagter kritikere Bilag 7: Jian Zemins mindetale i anledning af Deng Xiaopings død i 1997 |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse | |
| Væsentligste arbejdsformer |
| Titel | 8. Demokrati i tværhistorisk perspektiv |
| Materiale |
INDLEDNING: AKTUALISERING AF TEMAET: Artikel: Tilbage til demokratiet: https://atlasmag.dk/samfund/tilbage-til-demokratiet Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati (50 min.) Foredrag: Det demokratiske klasseværelse (20 min.) KOMPENDIUM: ANTIKKEN MED FOKUS PÅ KLASSISK TID CA. 500-400 F. KR. A. Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet: Begrebshistorie, side 3-6 Sammesteds: Athen: Demokratiet bliver til, side 7-15 P. Birk Nielsen: Torv og Tempel: Processen mod Sokrates, side 56-60 M. H. Hansen: Demokratiets historie fra oldtid til nutid: Filosoffernes kritik af demokratiet, s. 28-30: Platon OPLYSNINGSTIDEN CA. 1650-1800 A. Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet: Oplysningstiden: Demokratiet genopfindes, s. 16-29 I DAG A: Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet: Demokratiet genopfindes på ny? s. 31-33 Mogens Herman Hansen: Er det moderne demokrati demokratisk? s. 40-45 Vigtige begreber om demokrati s.46-51 Dokumentar: Sandheden om det Athenske demokrati 1 (50 min.) Det demokratiske klasseværelse (20 min.) Prøveeksamen: Bilag: 1. Perikles’ gravtale over de faldne. Fra: U.Grubb: Magt og mennesker s.47 2. Billede: Billede af Perikles gravtale: Perikles taler til athenerne 3. Den gamle Oligark. Demokratiet som skræmmebillede. Fra: P.B. Nielsen: Torv og tempel, s.75 4. Aristoteles opdeling af antikkens styreformer. Fra: Mogens H. Hansen: Demokratiets his. s.31 5. Montesquieus magtdeling. Fra: J. Thiedecke: Magtens ansigter s.86 6. Atlas. Feature den 17.11. 2017: Tilbage til demokratiet. |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Hvad er begrebshistorie - med begrebet demokrati som eksempel? Hvorfor er begrebet demokarti et konflikt-fyldt begreb / ideal? ("jeg" vs. "vi"). Hvad kendetegner det athenske demokrati - hvem er folket? Hvem er regenterne? Hvad kendetegner de toneangivende filosoffers kritik af demokratiet (Sokrates, Aristotels og Platon)? Hvilke demokratityper diskuteres? Demokartiet genopdages i Oplysningstiden - hvad betyder det? Hvilke idéer præger oplysningstiden og hvordan sætter de sig spor i USA (1776) og Frankrig (1989) Hvordan nyfortolker oplysningstiden grækernes begreb om demokrati? Hvordan har oplysningstidens ídéer om demokrati sat sig spor i den danske grundlov fra 1849? Hvilke forskelle / ligheder kan der opregnes mellem det græske og nutidens danske demokrati? Hvilke udfordringer står nutidens demokratiske idealer overfor? Kan det athenske demokrati være en inspiration for nutidens diskussioner af demokratiet? |
| Væsentligste arbejdsformer |