Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
| Termin | Maj-juni 2019 1906 |
| Institution | Aalborg City Gymnasium |
| Uddannelse | hf |
| Fag og niveau | da, Niveau: A |
| Lærer(e) | Christian Larsen (CL),Signe Paludan Melson (SPM) |
| Hold | da-0A-d |
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
| Forløb 1 (da) | Introduktionsforløb: Litterær analyse og fortolkning |
| Forløb 2 (da) | Litteraturhistorisk forløb 1 |
| Forløb 3 (da) | Argumentation og sprog |
| Forløb 4 (da) | Medier 1 |
| Forløb 5 (da) | Medier 2 |
| Forløb 6 (da) | Retorik og argumentation (sprog) |
| Forløb 7 (da) | Litteraturhistorisk forløb 2 |
| Titel | Introduktionsforløb: Litterær analyse og fortolkning |
| Materiale |
Litterær analyse og fortolkning: Simon Fruelund (2002): ”Vidnesbyrd” Svend Ole Madsen (1980): ”Den menneskelige faktor” Steffen Jakobsen (1979): ”Råen” Pia Juul: ”Mit forfærdelige ansigt” (2001) Klaus Rifbjerg: ”Firkanter” (1957) Helle Helle: ”På et tidspunkt i foråret” (1996) og ”Søndag 15:10” (1996) Michael Strunge: ”CANCERCOLA” (1981) Personkarakteristik: Bent Haller (1982): ”Balladen om Jane og Valde” (uddrag) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
Litterær analyse og fortolkning: Dette introduktionsforløb ”åbnede” danskfaget op for kursisterne, hvor danskfagets metodiske analyseapparater var i fokus. Hovedfokus var at lære, hvordan man analyserer og fortolker en litterær tekst og, mere konkret, blev kursisterne bekendte med, hvordan man analysere, fortolker, vurderer og perspektiverer fiktionsprosa og lyrik fra 1957 - 2002. Derudover øvede kursisterne sine evner i at lave indledninger og personkarakteristikker. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Forløbet skulle klæde kursisterne på til fagligt at: – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes. Arbejdsformer: Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Projektarbejde |
| Titel | Litteraturhistorisk forløb 1 |
| Materiale |
Oversigt over tilknyttede tekster til hver periode: Middelalder, folkeviser og folkeeventyr (3 sider fra uoplyst kilde): Njals saga (uddrag) Folkevisen ”Ribold og Guldborg” Folkevisen Elverskud Folkevisen Ebbe skammelsøn Renæssancen og barok (Kursisterne har her brugt litteraturens Veje som grundbog, med fokus på kapitlerne Renæssance (s. 72-88) og Barok (s. 91-105): Supplerende tekster: William Shakespeare (1601): Hamlet (uddrag af 3. akt 1. scene) Rasmus af Rotterdam: Om krig Thomas Kingo (1681): ”Keed af verden, og kier ad Himmelen” Oplysningstiden og rationalisme (Kursisterne har her brugt litteraturens Veje som grundbog, med fokus på kapitlet Oplysning og følsomhed (s. 108-136): Supplerende tekster: Ludvig Holberg: ”Den politiske kandestøber” (1722) (skuespil) P. A. Heiberg: Klubviser (1790) Romantikken (Kursisterne har her brugt litteraturens Veje som grundbog, med fokus på kapitlet Romantikken (137-161): Supplerende tekster: Henrich Steffens: ”Programartikel” ”Romantikkens evangelium” (1845) Schack Steffeldt: Indvielsen (1804) og Planternisme (1802) Adam Oehlenschlager: ”Guldhornene” (digt) (1802), ”Morgenvandring” (digt) (1805), ”Der er et yndigt land” (1819) (Fædrelandssang) H.C. Andersen: ”Klokken” (eventyr) (1845), ”Hyrdinden og Skorsteensfeieren” (1845) Christian Winther: ”Erik og Ellen” (1828) (digt) Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830) (novelle) Steen Steensen Blicher: ”Hosekræmmeren” (novelle) (1829) Det moderne gennembrud og impressionismen: Impressionismen: Herman Bang (1886): ”Ved Vejen” J.P. Jakobsen (1882): ”Mogens” I forskellige grupper arbejdede kursisterne med følgende tekster i perioden: Adda Ravnkilde (1884): ”En Purrhussejr” Victoria Benedictsson: ”I Kupén” – svensk tekst Peter Nansen (1887): ”Et frieri” Herman Bang (1885): ”En sommernat” Alexander Kielland (1880): ”En god samvittighet” – norsk tekst Henrik Pontoppidan (1899): ”Ørneflugt” Holger Drachmann (1872): ”Engelske socialister” August Strindberg (1885): ”Lillakatekes för underklassen” – svensk tekst U.P Overby (1871): ”Snart dages det” Illa Christensen (1884): ”Kvinden” Amalie skram (1883): ”Madam Høiers Lejefolk” Herman Bang (1890): ”Irene Holm” Herman Bang (1884): ”De sad over” Herman Bang (1880): ”Foran Alteret” Anton Nielsen (1861): ”Hyrdedrengen” Henrik Pontoppidan (1883): ”Bondeidyl” Modernisme og realisme: (Her var fokus også på ekspressionisme) Emil Bønnelycke: ”Gaden” (ekspressionistisk digt) (1917) Jens August Schade: ”Konkyliens sang” (surrealisme) (kællingedigte) (1944) Knud Sønderby: ”To mennesker mødes” (roman) (1932) Kjell Abels: ”Melodien, der blev væk” (skuespil) (1935) H.C. Branner: ”Legetøj” (1936) (roman) Halfdan Rasmussen: ”Ska´de ha´lov til det” (1938) (digt) Martin A. Hansen: ”Høstgildet” (1978) (novellesamling) Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879) (skuespil) Hans Kirk: ”Fiskerne” (roman) (1928) Nordahl Griegs: ”Ung må verden endnu være” (roman) (1938) Tage Skou-Hansen: ”De nøgne træer” (1957) (roman) Klaus Rifbjerg: ”Den kroniske uskyld” (1958) (roman) Villy Sørensen: ””Tigrene” (novelle) (1953) ”Skrigeren” (1964) Leif Panduro: ”Tur i natten” (1965) (novelle) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
I dette forløb har kursisterne fået kendskab til de forskellige danske litteraturhistoriske perioder: Middelalderen (folkeviser og sagaer), renæssancen, barokken, oplysningstiden og rationalismen, romantikken og de biedermeierske træk, det moderne gennembrud og realismen og modernismen. Eleverne har læst tekster, der hver knytter sig til den litteraturhistoriske periode (jfr. materialeoversigten). Forløbet har primært fokuseret på periodernes kendetegn og på, hvordan kursisterne kan analysere tekster med henblik på at indplacere teksten i en større litteraturhistorisk sammenhæng. Derudover har kursisterne fået redskaber til at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere de læste tekster. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Klasseundervisning Individuelt arbejde Gruppearbejde |
| Titel | Argumentation og sprog |
| Materiale |
Kursisterne har fået udleveret to kompendier; et i sprog og et i argumentation. Det er uoplyst, hvor disse sider stammer fra. |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
I dette forløb var hovedfokus både at undersøge det danske skriftsprog og samtidig få redskaber til at analysere forskellige argumenter i sagprosatekster. Der var derudover fokus på grammatikken. Forløbet klædte kursisterne på til at analysere sagprosatekster med henblik på at opdage argumenter og selv skabe holdbare argumenter, og samtidig gøre kuristernes grammatiske kompetencer bedre. Fokusområder (sprog): Skriftsproget Navneord Reference til forfatteren Bøjningsforhold Nutids-r Sætningsanalyse Hovedsætninger og ledsætninger Tegnsætning Verbets tider Fokusområder (argumentation): Hvad er et holdbart argument? Logisk gyldighed Generalisering |
| Væsentligste arbejdsformer |
Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde |
| Titel | Medier 1 |
| Materiale | Som grundbog har kursisterne læst "Den iscenesatte virkelighed" (2005) af Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe (1 udgave, 2 oplag) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse | I dette forløb arbejdede kuristerne med dokumentargenren og nyheder, herunder forskellige nyhedsudsender. |
| Væsentligste arbejdsformer |
| Titel | Medier 2 |
| Materiale |
Som baggrund for forløbet har kursisterne læst teori fra grundbogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra 2017 (3 udgave, 1 oplag): Dokumentarfilm: side 223-227 i grundbogen Reklamer og reklametyper: side 254-262 i grundbogen Aviser og journalistik: side 198-221 i grundbogen Supplerende materiale: Bang, Herman (1884): "Branden" Søren Flott, Thomas Laursen og Ole Sønnichsen (2004): "Som om solen kom for tæt på" (fra Jyllandsposten) M.T Metro (fredag d. 22 marts 2019) Jyllands-Posten (fredag d. 22 marts 2019) Politikken (fredag d. 22 marts 2019) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
I dette forløb har kursisterne arbejdet med et bredt spektre af forskellige mediegenre og en diskussion af forholdet mellem fakta og fiktion, kom til at præge forløbet: 1 ) Kursisterne har arbejdet med dokumentargenren, med særligt fokus på de forskellige genres karaktersisitka og dernæst de basale filmiske virkemidler. Vi har set og arbejdet med dokumentaren "Den falske rugemor" fra TV2 (2019). 2) Dermæst har kursisterne arbejdet med reklamer - både reklamefilm og de trykte reklamer. Her arbejdede kursusisterne dels med forskellige kommunikationsmodeller og reklamegenrer: - Laswells kommunikationsmodel - AIDA-modellen - De forskellige reklametyper - Modtager og Gallups kompasmodel - Reklamers effekt - Reklamefilm Kursisterne afleverede en opgave, hvor de skulle analysere en selvvalgt trykt reklame og vise, at de kunne bruge teorien i praksis. 3) Til sidst arbejdede kursisterne med avisjournalistik og det journalistiske sprog: - Avistyper og avisernes stofområder - De fem nyhedskriterier - Avisens ydre komposition (layout) og tekst-layout - Kilder - Vinkling - Journalistikkens genre - Det journalistiske sprog Kursisterne har derudover arbejdet med Herman Bang's "Branden" (1884) og artiklen "Som om solen kom for tæt på" (2004) fra Jyllandsposten af Søren Flott, Thomas Laursen og Ole Sønnichsen. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Arbejdsformer: Klasseundervisning Individuelt arbejde Gruppearbejde Pararbejde Faglige mål: – analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning – demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber |
| Titel | Retorik og argumentation (sprog) |
| Materiale |
Som teoretisk baggrund har kursisterne læst i grundbogen "Forløb i sprog" (2014) af Marianne Odgaard, Ole Ravn og Marie Borregaard Vinter. Oversigt over læst materiale i grundbogen: Retoriske virkemidler: side 108-110 Appelformer: side 114-117 Toulmins argumentationsmodel: side 121-124 Argumenttyper: side 127-129 Diskursanalyse: side 133-135 Forskellen på tale- og skriftsprog: side 65-70 Supplerende materiale: Helle Thorning-Schmidt ved Socialdemokratiets kongrestale 2005 Johanne Schmidt-Nielsens tale ved Enhedslistens landsmøde 2010 Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis landsmøde 2007 Johanne Schmidt-Nielsens 1-maj tale 2016 (Denne tale blev brugt som aflevering) |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
I dette forløb har kursisterne arbejdet med retorik og argumentation, specielt med fokus på at analysere den meningsholdende journalistisk og forskellige politiske taler. I forløbet blev begreberne medialisering og spin diskuteret, ligesom kommunikationen mellem afsender og modtager ligeledes gik igen i undervisningen. Eleverne skulle blive bekendte med at arbejde metodisk med opinionsgenren og politiske taler og, via en nærlæsning, finde de retoriske virkemidler, sætte teksten i Toulmins argumentationsmodel (påstand og belæg), diskutere tekstens argumenttyper samt overveje brugen af appelformer. Derudover skulle forløbet klæde eleverne på til den skriftlige eksamen, hvor den debatterende artikel blev gennemgået. Kursisterne fik, gennem forskellige skriveøvelser, redskaber og viden om, hvordan man fagligt og præcist argumenterer for og imod et emne. Slutteligt læste kursisterne om forskellen mellem tale-og skriftsprog, og lavede de tilhørende øvelser fra teorien. Forløbets fokusområder: Retoriske virkemidler Appelformer Toulmins argumentationsmodel og udvidet model Argumenttyper Diskursanalyse Forskellen mellem talesprog og skriftsprog. |
| Væsentligste arbejdsformer |
Forløbets faglige mål var at: – demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – analysere og vurdere teksters kommunikative betydning Arbejdsformer: Eksperimentielt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde Projektarbejde Projektarbejde |
| Titel | Litteraturhistorisk forløb 2 |
| Materiale |
Som grundbog har eleverne brugt "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (2016) af Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen (2. udgave, 5 oplag) Endvidere har kursisterne læst uddraget om crip-teorien i bogen ”FUCK NORMEN et tema i ny litteratur” (2016) af Helle Juhl Lassen (1 udgave, 1 oplag) side 85-103, som teoretisk baggrund til sidste lektion om ny dansk litteratur. 1) Middelalder, folkeviser og folkeeventyr (side 19-21 og 34-42 i grundbogen): Ebbe Skammelsen Esben Askepuster og Klods-Hans (1855) af H.C. Andersen (komparativ analyse) 2) Oplysningstiden med fokus på Holbergs epistler (side 73-75 og 81-90 i grundbogen): Epistel nr. 371 ”Fornuft og religion” af Ludvig Holberg Epistel nr. 395 ”Censur” af Ludvig Holberg Epistel nr. 99 ”Hvorfor jeg helst er sammen med Fruentimmer” af Ludvig Holberg 3) Romantikken og periodens hovedstrømninger (side 91-114 i grundbogen): Steen Steensen Blicher (1829) "Hosekræmmeren" H. C. Andersen (1845): "Klokken" N.F.S. Grundtvig (1883): "De levendes land" Adam Oehlenschläger (1819): "Der er et yndigt land" 4) Det moderne gennembrud (side 116-135 i grundbogen) Herman Bang (1885): ”Franz Pander” Henrik Pontoppidan (1886): ”Ane-Mette” 1800-tallet på vrangen fra DR.dk (Afsnit 6 ”Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner 1864-1880”, afsnit 7 ”Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral 1880-1890” og afsnit 8 "Klunkestil, navlepilleri og nye tider 1890-1900") 5) Modernisme og realisme (side 138-141, 146-149, 151-156 og 161-166 i grundbogen (ialt 16 sider)) Johannes V. Jensen (1906): "Paa Memphis Station" Tom Kristensen (1922): "Henrettelsen" Martin Andersen Nexø (1918): "Murene" Martin A Hansen (1948): "Paradisæblerne" Karen Blixen: Kursisterne har set afsnittet "Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen" fra DR.dk Klaus Rifbjerg (1960): "Teknik" Peter Seeberg (1962): "Patienten" 6) Ny dansk litteratur med fokus på crip-teorien (forholdet mellem normalitet og handicap) Som baggrund for denne kursusgang, har kursisterne læst side 85-103 i grundbogen: ”FUCK NORMEN et tema i ny litteratur” (2016) af Helle Juhl Lassen (1 udgave, 1 oplag) Supplerende tekster: Nis-Christian Bredholt (2016): "Freischwimmer" Forberedelse til den skriftlige eksamen: Her læste kursisterne om den debatterende artikel (s. 35-42) og den analyserende artikel (s. 19-32), samt, hvordan man retter sin opgave (s. 55-59), ud fra bogen "Skriftlig eksamen i dansk" (2019) af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose (1 udgave 1 oplag). |
| Omfang | 0,00 timers uddannelsestid. |
| Beskrivelse |
I dette forløb har kursisterne fået kendskab til de forskellige danske litteraturhistoriske perioder: Middelalderen, oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud, realismen og modernismen samt den nye danske litteratur. Eleverne har endvidere læst tekster af kanonforfatterne, der hver knytter sig til den litteraturhistoriske periode (jfr. materialeoversigten). Forløbet har primært fokuseret på periodernes kendetegn og på, hvordan kursisterne kan analysere tekster med henblik på at indplacere teksten i en større litteraturhistorisk sammenhæng. Derudover har kursisterne fået redskaber til at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere de læste tekster. Dette skulle klæde kursisterne på til både den mundtlige og skriftlige eksamen. Som afslutning på forløbet, fokuserede vi på den skriftlige eksamen, hvor kursisterne læste om den analyserende artikel og den analyserende artikel, samt, hvordan de retter deres opgave til eksamen (jfr. materialeoversigten) |
| Væsentligste arbejdsformer |
Gruppearbejde Individuelt arbejde Klasseundervisning Pararbejde Projektarbejde |