Evt. bemærkning: |
Kemi er et naturvidenskabeligt fag, hvor kemiske forbindelsers opbygning, egenskaber og betingelser for at ændres ved reaktioner udforskes, beskrives og forklares. Kemi udgør en vigtig del af den moderne naturvidenskab. Kemi har stor betydning for samfundets fortsatte økonomiske og teknologiske udvikling, både nationalt og internationalt, idet der i kemisk forskning arbejdes med f.eks. bio- og nanoteknologi, lægemidler, fødevareproduktion, miljøforskning, udvikling af nye materialer og bæredygtige teknologier til kemisk produktion. Kemisk viden og metoder udgør i dag et centralt element i en række uddannelser og erhverv indenfor de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige områder.
Det er essentielt for kemifaget, at kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem teori, modeller og eksperimenter.
Holdet er tilrettelagt med 12 lektioner (a 50 minuttter) om ugen. Som støtte til undervisningen vil der onsdag eftermiddag være et lektieværksted, hvor man kan få hjælp til emnerne af en kemilærer.
Undervisningen slutter med udgangen af november og den mundtlige eksamen afholdes i december eller januar måned.
Du skal selv medbringe en bærbar computer i forbindelse med undervisningen.
|